05. maj 2026

Stærkt partnerskab - Fra første streg til fuld drift

Case Ketner Herning 1 Copy

Stærkt partnerskab - Fra første streg til fuld drift.


Hos Anker A/S har vi sammen med vores partner FlowConcept etableret et helt nyt værksted til vores fælles kunde Ketner i Herning.


Ketner er kendt som specialister i komplekse reparationer – og som frontløbere indenfor elbiler. De reparerer blandt andet elbilernes vitale onboard-chargere og tilbyder innovative, loyalitetsskabende garantiaftaler – tiltag, der stiller nye krav til både eksisterende og kommende værksteder.


Udfordringen

Med udvidelsen i Herning stod Ketner overfor at skulle skabe et værksted, der både kunne understøtte vækst og imødekomme de særlige krav til service af elbiler. Opgaven krævede en løsning, hvor funktionalitet, tekniske installationer og arbejdsmiljø gik op i en højere enhed.

Løsningen – Samarbejde på tværs af kompetencer
Til Ketners nye værksted i Herning har FlowConcept leveret udsugning, ventilation og trykluft, mens Anker A/S har stået for indretning og levering af værkstedsudstyr som lifte, saksedonkrafte samt flytning af eksisterende lifte. Sammen er der skabt en løsning, hvor teknik og funktionalitet er tænkt som én samlet helhed, der giver Ketner et moderne og fremtidssikret værksted, hvor både medarbejdere og kunder mærker forskellen i form af bedre arbejdsmiljø, hurtigere arbejdsprocesser og større driftssikkerhed.


Ankers bidrag

Hos Anker har vi haft ansvaret for indretningen af Ketners nye værksted i Herning. Med fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø, de rigtige tekniske løsninger og en driftssikker hverdag, har vi indrettet værkstedet med flere nye lifte og flyttet eksisterende lifte, så hele arbejds-flowet på værkstedet nu er blevet optimeret og står klar til fuld drift.

Vi har leveret nye sakselifte, 2-søjlede og 4-søjlede lifte, saksedonkrafte samt bremseprøvestand, som sammen med de eksisterende lifte giver Ketner masser af fleksibilitet på værkstedet til at løse alle de typer af opgaver, som der kommer -både i dag og i fremtiden.

  • Sakseliften kræver minimal plads på værkstedet og løfter bilen hurtigt, hvilket gør den ideel til dækservice, bremseservice, klargøring og hurtige opgaver.

  • De 2-søjlede lifte fra Rotary kommer med et super fint arm sæt, som gør det muligt at løfte alt fra en lille Smart til en Lang VW Transporter og sikrer en fri vognbund til eksempelvis nedtagning af højvolts-batterier. Alt-i-Alt en super fleksibel lift der favner ekstremt mange opgaver.

  • Den 4-søjlede lift kombineret med 2 saksedonkrafte sikrer en alsidig og stabil lift med mulighed for sporing.

  • Bremseprøvestanden med automatisk testfunktion og digital visning af bremseskævheden, sikrer et lynhurtigt overblik over bremsernes tilstand.


Resultatet

Det nye værksted i Herning giver Ketner et moderne, ergonomisk og sikkert arbejdsmiljø med effektive løsninger rettet mod elbilservice. Alt sammen for at fremtidssikre Ketners vækst på eksisterende og fremtidige lokationer.

Stemmer fra samarbejdet

“Hos Anker A/S er det vores ambition at være den foretrukne samarbejdspartner – hele vejen fra de første idéer og skitser til det fuldt funktionsdygtige værksted i drift. Uanset om det handler om en tom bygning eller et eksisterende værksted, der skal optimeres, står vi klar med sparring, løsninger og mange års erfaring. Netop derfor har opgaven hos Ketner været ekstra spændende for os. Vi har været med helt fra starten og i tæt samarbejde med FlowConcept skabt en løsning, der giver Ketner et fremtidssikret værksted. Vi har nørdet ned i hver eneste detalje for at sikre den bedste arbejdsplads – både for medarbejderne og for de kunder, der fremover får serviceret deres biler her,” udtaler Rasmus Andreasen, direktør Anker A/S.

 

“Samarbejdet med Anker A/S viser, hvor stærke resultater vi kan skabe, når vores kompetencer bringes i spil side om side. Hos FlowConcept har vi mange års erfaring med tekniske installationer som udsugning, ventilation og trykluft, og sammen med Ankers ekspertise i værkstedsudstyr har vi kunnet levere en helhedsløsning, der giver maksimal værdi for Ketner. Vi er stolte af at have bidraget til at skabe et moderne og fremtidssikret værksted, hvor både funktionalitet og arbejdsmiljø er i top,” udtaler Søren V. Olesen, direktør FlowConcept.

 

“For os har det været afgørende at få et værksted, der kan matche de særlige krav til reparation af elbiler – og samtidig skabe de bedste rammer for vores medarbejdere. Samarbejdet med Anker A/S og FlowConcept har givet os præcis det: et moderne, effektivt og fremtidssikret værksted i Herning, hvor vi kan servicere vores kunder på højeste niveau. Det er en løsning, vi er stolte af, og som giver os et stærkt fundament for vores fortsatte vækst,” udtaler Torben Hansen, direktør Ketner.

Case Ketner Herning 3

Fælles vision

Både Anker A/S og FlowConcept arbejder for at være branchens foretrukne partnere, når det gælder rådgivning, projektering og levering af højkvalitetsprodukter til værksteder. Sammen skaber vi løsninger, der sikrer det optimale arbejdsmiljø og en hverdag, hvor alt fungerer – hver gang.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at etablere dit fremtidssikrede værksted?