Rådgivning. Finansiering. Installering. Service.
Hos Anker bestræber vi os på at levere den komplette løsning til dit værksted. En "One Stop Shop" hvor du har en enkelt kontakt at gå til, når der er brug for service.
- Vi rådgiver dig om udstyrets egenskaber, styrker og ulemper, ligesom vi hjælper med at tegne og visualisere dit nye værksted.
- Vi tilbyder finansiering, så engangsudgiften reduceres og du får overblik over, hvad din investering koster hver måned.
- Vi installerer dine nye lifte eller værkstedsudstyr, hvad end det er en lift til personbiler, en ny bred saksedonkraft til elbiler eller noget helt tredje. Vi hjælper desuden med produkttræning og oplæring.
- Når dit værksted er i fuld sving, fungerer vi som din faste servicepartner, både til de lovpligtige servicetjek, men også hvis behovet opstår på andre tidspunkter.
Det starter med godt løfteudstyr
Lifte er afgørende udstyr på ethvert værksted. Når der skal foretages reparationer, udskiftes dele eller udføres service, er et løft det første der sker for at skabe den nødvendige og ønskede arbejdshøjde. Hos Anker tilbyder vi et bredt udvalg af autolifte, der opfylder dine specifikke behov.
Der sker desuden mange løft i løbet af en dag, en uge eller et år på et værksted. Det er derfor helt centralt for et værksteds succes og effektivitet, at løfteudstyret er pålideligt og sikkert.
Derfor har vi allieret os med leverandører som Rotary og AC Hydraulic. To aktører der har mange års erfaring med produktion af løfteudstyr. Vi udvælger vores produkter nøje og står inde kvaliteten af de lifte, vi leverer hos dig.
Effektiv dæklinje skaber værdi for værkstedet
Alle biler skal have skiftet dæk, afbalanceret hjul og udmåles – uanset størrelse eller om de kører på benzin, diesel, hybrid eller el. Derfor er det vigtigt for ethvert værksted at have en velfungerende, hurtig og pålidelig dæklinje – for dæk og hjul er en konstant opgave på værkstedet.
Hos Anker finder du et udvalg af dækmaskiner, afbalanceringsmaskiner og hjuludmålere i høj kvalitet, så dit værksted altid kan foretage dækskifte, afbalancering og udmåling på alle typer af biler – også store dæk på bl.a. SUV’ere og elbiler.
Når vi leverer en dækmaskine, afbalanceringsmaskine eller udmåler, hjælper vi dig godt i gang med oplæring og produkttræning – så du hurtigst muligt får mest muligt ud af din nye investering.
Er du i tvivl om hvilket udstyr, du skal vælge, er vi altid klar til at svare på dine spørgsmål og rådgive dig til det helt rigtige valg.
Vi hjælper med alt værkstedsudstyret
Vi har nøje udvalgt det værkstedudstyr der bør høre sig til et moderne værksted. Derfor står vi også klar til at assistere dig i dine valg, når du skal indrette netop det værksted der passer til dine behov.
Alt fra light duty lifte til donkrafte og kompressorer. Når værkstedsudstyret er valgt, laver vi en plan for installeringen. Husk at vi også hjælper med en finansiering, såfremt du har brug for det.
Din partner på service og vedligehold
Vores brede udvalg af robuste og fleksible juniorpresser letter bilmekanikerens hverdag. Alle modeller har tværgående bevægelige væddere, spilbetjente presseborde, udskiftelige stempelhoveder og selvfølgelig en håndsvejset ramme i verdensklasse af højstyrkestål, der holder levetiden ud.
Indbyggede sikkerhedsfunktioner og en række smarte tilbehør sikrer, at betjeningen altid er effektiv, hurtig og sikker for at imødekomme behovene hos et moderne, tempofyldt bilværksted.